Fotograf Jakob Kjøller

Blog

Portræt og livsstils fotograf

Blind billede kritik

Der står noglelunde det samme på Theises blog, faktisk er det ham der har skrevet det her ;)

Theis skriver:

Du kan læse mange ting i en bog og på nettet og se tonsvis af videoer på youtube. Alt dette fortæller dig dog intet om dine egne billeder.

Der findes efterhånden en del sider på nettet hvor du kan få feedback på dine billeder. Det kan være danske som phosee og fotostart eller udenlandske som flickr og fredmiranda.

Facebook er også en evig kilde til diskussioner med alle de mange grupper.

Problemet er dog at meget af det feedback du for på nettet er skulderklap eller folk der bare skal finde en fejl. Det er altså sjældent særlig brugbart.

Venner og bekendte er heller ikke så meget hjælp da de ofte er alt for flinke i deres feedback.

Når jeg søger feedback er det pt. typisk fra folk jeg ved vil sige deres mening også selvom det måske ikke er det jeg vil høre. Jakob Kjøller er en af dem jeg typisk smider et billede forbi hvis jeg ønsker input.

God kritik er altså svær at få fat i og det vil jeg gerne prøve at hjælpe med. Efter en kort snak med Jakob blev vi enige om at tilbyde billede kritik.

 

Da Theis uden tvivl, er en af mine fortrolige, der giver kritik på mine billeder. Lå det lige til højre benet at sige; "Det lyder som en god idé" :)

Billede kritik sådan fungere det

  • Du indsender op til 5 billeder til os
  • Kritikken gives live på google hangout
  • Vi kommenterer og kommer med forbedrings forslag
  • Det hele bliver optaget og delt på blogs og youtube

Blind / anonymt

Det hele kommer til at foregå anonymt.

Grunden til dette er at kritikken selvfølgelig bliver ærlig. Hvem der har taget billedet skal ikke være med til at farve det input der kommer på billedet.

Ved at gøre det hele anonymt tages der kun hensyn til billedet/billederne og ikke hvem der står bag.

Disclaimer

Kritikken vil være vores ærlige mening. Du skal altså være forberedt på at dit billede ikke nødvendigvis vil blive rost til skyerne. Vi påstår på ingen måde at være super eksperter og kritikken vil være ud fra vores opfattelse at det enkelte billede.

Hvis du er bange for at vi vil være for hård mod dit billede så er det måske en bedre ide ikke at sende noget ind. Vil du derimod have en hudløs ærlig tilbage melding på dit billede, på godt og ondt, så send det endelig.

Vi håber at nå en hel masse billeder, men hvis der nu skulle være en stor deltagelse gør vi opmærksomme på at der ingen garanti for at dit billede når med :)

Sådan gør du

Hvis du vil have blind kritik på dit billede så gå ind på http://www.theis.dk/fotograf/gratis-blind-kritik-billeder.

Derefter er det bare at vente og følge med på kjollers.dk og theis.dk hvor vi vil offentlig gøre hvornår den første kritik finder sted.