Min motivation og passion

Derfor tager jeg billeder – og bliver ved med det!

Det hele begyndte med en lykkelig barndom.

Det var julen 1986. Jeg fik mit første kamera. Jeg kan jeg huske, min første tanke var ”Hvad skal jeg bruge det til?”. Det var jo hverken Lego eller Starwars, som ellers havde stået på ønskesedlen. Men den dag i dag kan jeg stadig huske de billeder, jeg tog den aften – og aftenen i det hele taget, huset vi boede i, julepynten i stuen og min farmor, der var kommet for at fejre julen med os. Jeg kan næsten dufte maden, vi havde spist kort forinden.

Det er det, fotografier kan gøre for os.

Forevige øjeblikke.

I tiden der kom blev jeg glad for mit KODAK Pocket Instamatic. Jeg udstillede en dinosaurus på toppen af coladåser fra Tyskland og tog de bedste billeder jeg kunne. De var ikke ret gode. Men jeg har dem endnu, og jeg kan stadig se dem og huske det hele.

På skolen havde vi et mørkekammer og en dag kom vores fysiklærer og proklamerede ”Vi skal lære om fotografi”. Jeg fik lov til at låne min fars Minolta SLR. Indtil nu havde det været uden for min rækkevidde. Jeg vidste, præcis hvor det lå i skabet, og jeg måtte ikke pille ved det, da det var følsomt udstyr. Men denne gang fik jeg lov til at bruge det. Stolt tog jeg den sort/hvide film, min lærer havde givet mig, og min far hjalp mig med at sætte den i kameraet.

Vi tog billeder af hinanden i klassen. Vi legede med lyset – hvor meget eksponering skal der til for at billedet bliver tydeligt, og hvad sker der, hvis filmen får for meget lys? Hvad gør flashen ved et billede? Hvad kan man ændre i mørkekammeret?

I dag står min fars kamera på min hylde, og der bliver det stående i lang tid endnu.

Siden den gang har jeg stort set altid haft et kamera med mig, uanset hvor jeg har været. Jeg har taget billeder af mange forskellige ting, jeg er kommet forbi, begivenheder jeg har deltaget i og natur, som har overvældet mig.

Mange af dem sidder helt gammeldags og lettere hulter til bulter i fotoalbum, og jeg kan næsten huske dem alle – og hvilken rækkefølge de kommer i.

Nogle fotografer søger det perfekte billede. Det gør jeg ikke – jeg søger de billeder, som fortæller historier, viser vigtige glimt, skaber minder.

De billeder, jeg tog af min nyfødte søn, er dyrebare, men det er billederne af ham på sin første cykel også og billederne fra mine rejser sammen med billederne af min smukke hustru. Det er billeder fra mit liv og billeder af mennesker, så betyder hele verden for mig.

Det er min passion at blive ved med at tage bedre billeder; at tage dem for dig, der skal bruge et professionelt portræt, som viser din personlighed, eller tage dem for dig, som ved, at du gerne vil forevige en begivenhed eller et øjeblik. Og det er min mission at lære alle dem, der ønsker det, at tage bedre billeder i hverdagen, fra den entusiastiske nybegynder til den hærdede semi-professionelle.